Landsstævne 2016

Teen Challenge Landsstævne 2016

Teen Challenge Landsstævne afholdes hvert år som en hyggelig familielejr, hvor der er fokus på samvær, nærvær, godt fællesskab og god mad! 

Dato: Den 3 - 7. august 2016 (onsdag - søndag) 

Sted: Betesda Rehabilitering Blåhøjvej 66, Karstoft 6933 Kibæk

Catalin Baciu grundlagde Teen Challenge Rumænien i 2003, efter mange års arbejde med forældreløse gadebørn. Derefter oprettede Catalin ”House of Hope”, et hus for forældreløse piger. Siden da har Catalin og hans kone Oltita startet et rehabiliteringscenter for mænd. De har jævnligt outreaches rundt i Bukarest og startede så sent som i 2015 et hjem for handlede kvinder. Gud har givet Catalin et hjerte for udsatte mennesker, hvilket man hurtigt mærker igennem hans forkyndelse.

Mikael Laursen er præst i ’Kirken i Kulturcenteret’ i København og arbejder derudover som journalist på Danmarks Radio. Mikael har en mastergrad i missiologi fra Fuller Theological Seminary i Pasadena, Californien, USA. Mikael formår at forkynde evangeliet om Jesus kristus så ens tro vækkes og udfordres. På samme tid er der en god snert af humor, som gør, at man holdes ved ilden!

Søren Kokkenborg er leder af Betesda Rehabilitering og landsleder for Teen Challenge Danmark. Søren har gennem 30 år, været vidne til, hvordan Gud kan genoprette knuste hjerter og udsatte mennesker, efter mange års misbrug.

Johannes Fuchs er tidligere leder af Kontaktcenter Klippen i København og medpastor i ’Kirken i Kulturcenteret’ på Nørrebro. Derudover er Johannes c/o landsleder for Teen Challenge Danmark, hvor han bl.a. er medvirkende til, at nye væresteder ser dagens lys. Johannes er også vidt kendt for sit store faderhjerte og opmuntrende væsen.

Niels-Peter Kokkenborg står med ansvaret for børneaktiviteterne under Teen Challenge Landsstævnet. Han blander sjov, fest og ballade med sange, stilhed og bøn til Gud. Der er altid glade dage i børneteltet!

Praktiske informationer 

Mødedeltagelse: Alle møder er gratis! 

Tilmelding kan ske, på en af følgende måder: Telefon: 97196353 E-mail: tcl2016@betesda.dk - Kontakt os gerne hvis du ønsker yderligere information!

Møder/seminarer/lovsang/Gudstjeneste: Onsdag aften kl. 19.00 (åbningsmøde) Torsdag, fredag og lørdag kl. 10.00 og 19.00 Søndag kl. 10.00 - 

Sjove aktiviteter for børn torsdag - søndag kl. 10.00. 

Som altid er der vandland, soppebassin, beachvolleybane, fodboldbane, legeplads, cykler og andre gode muligheder for at røre sig.

Skærmbillede 2016-03-18 kl. 10.40.01



© Webmaster: Agner Ebild